Skip to the content

Selkær Mølle er nu tilsluttet Sostrup Vandværk under Vandcenter Djurs

Selkær Mølle er nu tilsluttet Sostrup Vandværk under Vandcenter Djurs

På en kold frostklar morgen den 5. januar 2026 åbnede Karen Mogensen og Bjarne Langdahl Riis sammen ventilen, der sikrer vand fra Sostrup Vandværk til forbrugerne i Selkær Mølle.

Aktiver og forpligtelser er dermed overdraget til Vandcenter Djurs. Vi håber I har oplevet en stille og rolig tilkobling, som I forhåbentlig ikke har mærket noget til.

Skulle I imod forventning opleve uregelmæssigheder må I endelig kontakte os på enten vores hovednummer 87 58 21 50, eller vagten, der kan kontaktes direkte på 21 73 56 16 udenfor normal arbejdstid.

Vi informerede inden jul om administrative ændringer, som vi gerne vil gentage:

Årsopgørelsen 2025 fremsendes via betalingsservice fra Selkær Mølle Vandværk, så det er vigtigt at I ikke afmelder denne.

Aconto for 1. halvår 2026 fremsendes via betalingsservice fra Vandcenter Djurs, men kommer som et brev i postkassen, da betalingsservice aftalen fra Selkær Mølle Vandværk ikke kan overføres. Derfor skal man tilmelde den nye opkrævning fra Vandcenter Djurs til betalingsservice i sin netbank, når man betaler den, fremsendte aconto.

Betalingsservice aftalen fungerer først fra næste opkrævning for 2. halvår 2026.

Ved ledningsarbejde eller brud fremsendes der besked via sms, mail eller e-boks fra vores varslingssystem. Har man navn og adressebeskyttelse får man ikke en besked.

Her skal man selv ind og tilmelde sig varsling på https://sms-service.dk/.

 

Et stort velkommen til alle forbrugere i Selvkær Mølle og godt nytår.

 

Med venlig hilsen

Bjarne Langdahl Riis

Direktør, Vandcenter Djurs

 

Karen Mogensen og Bjarne Langdahl Riis åbnende i fællesskab for vandet fra Sostrup Vandværk