Godt nytår!
![](/media/1255/21-12-2021-bygningen.jpg?anchor=center&mode=crop&width=1200&height=600&rnd=132857780770000000)
Hos Vandcenter Djurs byder vi 2022 velkommen!
Det nye år bringer godt 400 nye forbrugere med sig, da både Thorsø-Voldby-Karlby og Rimsø-Emmelev vandværker har valgt at fusionere med os, og blive en del af Vandcenter Djurs pr. 1/1-2022.
Vi er glade for, at de har valgt at slutte sig til os, og ser frem til at servicere de nye forbrugere. Helt nyt er det dog ikke, da vi i forvejen har administreret opkrævningen af vandafgiften for begge vandværker.
Men fremover vil det også være Vandcenter Djurs der leverer vandet, og vedligeholder ledningsnettet.
I det kommende år vil målerne i Thorsø-Voldby Karlby blive koblet på vores netværk, så også disse kan følge deres forbrug online, via www.minvandforsyning.dk.
Målerne i Rimsø-Emmelev vil blive skiftet i forbindelse med renovering af ledningsnettet, og tilkobling til det nye vandværk i Sostrup, således at disse også vil kunne aflæses elektronisk.