ER DU I TVIVL?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til indberetning af  dine  måleraflæsninger, er du altid velkommen til at kontakte os!
 

RING:

(+45) 87 58 21 50

MAIL:

info@vandcenterdjurs.dk

NY GRATIS SMS-SERVICE INFORMERER KUNDER MED ØJEBLIKLIG VARSEL

Vandcenter Djurs a.m.b.a. introducerer en ny sms service, der lynhurtigt kan informere forbrugerne pr. sms, hvis der opstår krisesituationer, driftsforstyrrelser eller behov for serviceinformationer.


Systemet er bygget sådan op, at det også er muligt at sende beskeder til geografisk bestemte områder - hvis problemerne begrænser sig til enkelte kvarterer eller bydele.

Forsyningen har indgået et samarbejde med Silkeborg-virksomheden Blue Idea, der står bag Beredskabsalarm.dk.
Beredskabsalarm.dk er konstant opdateret med de nyeste telefonnumre. Det sker via et samarbejde med landets teleselskaber, der betyder, at databasen med numre konstant er opdateret. Det er i øvrigt på samme måde, at store telefondatabaser som De Gule Sider henter mobilnumrene.

ALLE BLIVER INFORMERET.

Alle Vandcenter Djurs´ forbrugere er automatisk tilmeldt sms-service. Det er både nemmere og mere effektivt, end hvis kunderne selv skulle tilmelde sig. På den måde er man nemlig sikker på at så mange som muligt får besked. (Har forbrugeren hemmeligt nummer eller taletidskort, så er der mulighed for at tilmelde sig via linket nedenfor.
Se tilmelding/afmelding.)

Hvis uheldet skulle være ude, er der ingen grund til at frygte, at man ikke får besked hvis man ikke ejer en mobiltelefon. Vi har nemlig altid overblik over, hvilke kunder, der har modtaget en sms-besked. De kunder, der ikke har fået besked via mobiltelefonen, kan så informeres via almindelig brevpost eller på anden måde.

TIL- OG / ELLER AFMELDING

Selv om man har taletidskort eller hemmeligt telefonnummer har man også mulighed for at tilmelde sig på her på hjemmesiden, ligesom sommerhusejere, pedeller og viceværter kan  tilmelde deres mobilnummer på de adresser, der måtte være relevante.

Vil man undvære beskeden, kan man selvfølgelig også afmelde sig ordningen på nedenstående link. Det kan f.eks. skyldes, at mobilnummeret tilhører en fraflyttet teenager, hvis forældre betaler for nummeret.

Man har også mulighed for at afmelde sit telefonnummer ved at sende en sms med teksten AFMELD til 1919

 

 TILMELD / AFMELD DIG DRIFTSERVICE HER

VANDCENTER DJURS a.m.b.a.
Teknologivej 2      DK-8500 Grenaa
Tlf: 87 58 21 50
M: info@vandcenterdjurs.dk
VAGTTELEFON - GRENAA
Tlf.: 87 58 21 50
VAGTTELEFON - ANHOLT
Tlf.: 21 54 57 57